Efterår 08 - skrevet af John

D. 24 oktober var dagen hvor vi skulle ind på Rigshospitalet, og have svar på den MR scanning som Rikke fik foretaget d. 17-10-2008, vi kørte med Aage derind, turen derind var ikke særlig rar, fordi vi var meget nervøse for, at det kunne blive et ubehageligt svar vi skulle have. Da vi kom derind var der som altid lidt ventetid, som vi brugte til at sidde og tale om alt muligt andet end det, det drejede sig om.

Pludselig kommer sygeplejersken Kirsten Grunnet ind i venteværelset, smilende, og siger at det er vores tur, hjertet hopper lige en gang ekstra, og så siger hun, følg med mig, på vej hen mod samtale rummet som er ligger ca. 40 meter væk, kan jeg huske at jeg lage mærke til Kirstens ansigts udtryk, og allerede der, var jeg klar over at den besked vi skulle ind og have, ikke ville være positiv.

Inde i samtale rummet blev vi mødt af Kenneth Hofland som er onkolog, og som vi har mødt før, vi hilser og sætter os ned, Aage og jeg på hver sin side af Rikke, Kenneth starter med at sige at, det er dårlige nyheder han har, den tumor Rikke har i forhornene, forsat er i vækst på trods af kemoterapi (CPT 11 og Avastin), desuden er der noget nytilkomment tumorvæv som kan ses på scanningsbillederne, men der er også noget tumorvæv som er svundet, det svar vi får gør os fuldstændig mundlamme til at starte med

Efter nogle sekunder begynder det at dæmre, og vi bliver kede af det, og en masse spørgsmål dukker op, jeg tror nok at det første der bliver sagt er, hvad så nu, hvad kan i så gøre? og Kenneth siger det eneste vi ikke vil høre, at de vil stoppe behandlingen af Rikke, fordi scanningen har vist at den er virkninngsløs, og så får man det bare underligt, og ved ikke rigtigt om man skal tro på det man lige har hørt.

Det er ihvertfald svært at forstå at, man kan afgøre det efter kun 3 behandlinger, men al erfaring viser at det er nytteløst at fortsætte, og at det vil give flere bivirkninger end det vil gavne, siger Kenneth, efter ca. 25-30 minutters samtale, er det pludselig slut med behandling, kontrolscanninger og kontrolblodprøver, meget mærkelig fornemmelse, vi siger pænt farvel.

Ude på gangen sætter vi os ved et bord, og så kan jeg ikke holde tilbage mere, og bryder helt sammen, jeg ligger ikke rigtig mærke til Aage`s sindstilstand, idet at jeg har rigeligt at gøre med at beherske min egen sindstilstand, jeg sidder bare foran Rikke og græder, og holder om hende, og endnu en gang er hun forbavsende stærk, og virker som om hun er den der er mindst ked af det.

Turen hjem er en mærkelig fornøjelse, vi beslutter os for at købe noget smørebrød med hjem, som vi indtager hjemme hos os, Aage takker af efter måltidet, og går hjem, og Rikke og jeg ligger os ind og taler om det vi lige har fået at vide, hvorefter vi prøver at få lidt søvn, så der er overskud til når Tilde skal hentes og kommer hjem.

6 dage senere d. 30-10-2008, ringer Hans Skovgaard Poulsen til mig, mens Rikke og jeg er ude i kolonihaven, han siger at han har besluttet at prøve noget han kalder " go gammeldags kemoterapi" af på Rikke, han forklarer at det er en 3-stofs behandling, som man ikke rigtig bruger mere, fordi det har vældig mange bivirkninger, og at det højst sandsynligt vil have ringe effekt, men man kan jo aldrig vide, han siger videre at han vil give beskeden videre til Kenneth, og at han vil tage kontakt til os i den kommende uge.

Mandag d. 3-11-2008, Rikke har gennem den seneste uge haft tiltagende smerter i ryggen og i maven, og på trods af konsultation hos egen læge, d. 28-10-2008 og besøg af lægevagt d. 2-11-2008, er der ikke kommet en løsning på smerterne, udover at der bare bliver ordineret mere smertestillende medicin, så jeg aftaler med Rikke at jeg kører over og taler med hendes læge Jan, som denne dag ikke er tilstede, jeg kommer istedet til at tale med hans lægekollega Eva, og jeg forklarere hende situationen som den er, og spørger om det er muligt at få Rikke indlagt, så vi kan få en scanning for at få konstateret hvad der giver Rikke smerter, Eva acceptere og kontakter Hvidovre hospital, jeg kører hjem og fortæller Rikke at, hun skal indlægges, og at jeg kører hende derud senere.

Grunden til at det først bliver senere, er at jeg først skal over og hente Tilde, og derefter skal hun passes af Guller og Kennet, fordi jeg denne dag skal ud i lufthavnen og mødes med en herrer der hedder Frank, som jeg er kommet i kontakt med via hans hjemmeside ”opgivet.dk”.

Frank og hans kone Jill hjælper danske patienter til Kina, for at blive behandlet for kræft, hvis de er opgivet af det danske sundhedsvæsen, jeg har telefonisk aftalt med Frank, at vi skal mødes kl. 18 i terminal 3, så efter at jeg har været nede hos Guller med Tilde, går jeg op og tager afsked med Rikke, som ligger på sengen og hviler sig, vi aftaler som sædvanlig at hun skal ringe til mig, eller gå ned til Guller, hvis der opstår problemer, vi kysser på gensyn og kl. lidt over 17 er jeg på vej til lufthavnen.

Da kl. er lidt over 18 ringer jeg som aftalt til Frank på hans mobiltelefon, for at fortælle ham at jeg er ankommet, men han svarer ikke, så jeg bliver lidt utålmodig og vandrer lidt rundt, blandt alle de glade mennesker der skal ud og rejse, da kl. er ca. 18.15 prøver jeg endnu en gang at ringe Frank op på hans mobiltelefon, og denne gang svarer han, og jeg fortæller ham at jeg er ankommet, og han siger at han også står der, mellem de 2 trapper op til 1. Sal, jeg spørger ham hvordan han ser ud, ( jeg har jo aldrig set manden før ) og 20 sekunder senere udveksler vi håndtryk.

Frank virker som en troværdig person, han fortæller lidt om baggrunden for, at han hjælper danske patienter til Kina, og lover at han nok skal overbringe de 2 cd rom`er jeg har med, med Rikke`s journal og MR scanningsbilleder, til lægerne på hospitalet i Tianjuan, han siger videre at han regner med at vi vil høre fra ham sidst på ugen.

Kl. ca. 18.30 er jeg på vej hjem i vores 11 år gamle kassevogn, og da kl. er lidt i 19, træder jeg ind gennem hoveddøren, der er lys i gangen, jeg siger hej skat, og træder 2 skridt ind i gangen og kigger ind i stuen, og får øje på Rikke som ligger på gulvet på ryggen, oven på et tæppe, med fråde ud af munden og ned på kinden, og med temmelig besværet vejrtrækning, Rikke er tilsyneladende bevidstløs, på et splitsekund har jeg smidt min jakke, og ligger nu ved siden af hende og dasker hende på kinden samtidig med at jeg råber, Rikke Rikke, hvad sker der, og så er det lige som om at hun kan mærke at jeg er der, fordi hun slår øjnene op, og gir mig ganske kortvarigt et meget angstfyldt blik, et blik jeg aldrig glemmer, og går så i krampe, og bliver fuldstændig stiv i hele kroppen, og trækker ikke vejret, jeg prøver at få kontakt ved at daske hende på kinden, mens jeg råber et eller andet, jeg slipper hende, og tager 3 skridt, får fat i telefonen, og ligger nu igen ved siden af Rikke, jeg vil tro at der er gået ca. 15-20 sekunder, før krampeanfaldet stopper og Rikke igen slapper af og trækker vejret.

Jeg får lagt Rikke om på siden, Jeg får kontakt til Falck, jeg kan ikke rigtig huske hvad jeg siger, men jeg husker at han siger at de er på vej, jeg får kontakt til Finn ( Rikke`s storebror ), og kan heller ikke her huske hvad der bliver sagt, herefter får jeg kontakt til Guller ( underbo ) og beder hende komme op med det samme, og hun er der meget hurtigt, jeg prøver også at få kontakt til Aage ( Rikke`s far ), men han svarer ikke på telefonen, alt imens at jeg prøver at få kontakt til Rikke, og til sidst får jeg kontakt til Falck igen, fordi jeg syntes det går for langsomt, hvilket det ikke gjorde, men det føler man i sådan en situation.

Guller løber ned og lukker opgangsdøren op, så falckredderne kan komme hurtigere op når de kommer, nede ved opgangsdøren møder hun Hardy( Rikke`s fætter ) som også kommer op, han er selvfølgelig også chokeret over at se Rikke ligge på der på gulvet, Hardy tilbyder sin hjælp, men der er ikke rigtig nogen af os der kan gøre noget, andet end at vente på at falckredderne ankommer, jeg ved ikke hvor længe Rikke har ligget på gulvet.

Hardy spørger igen om der er noget han kan gøre, og da der ikke er det, tager han afsked, Jeg prøver også at få fat i Aage igen, men han svarer ikke, hvad jeg ikke ved er, at Hardy har fundet ud af at Aage er til bankospil i jungshoved ( Præstø ), og han får på den måde kontakt til Aage og sætter ham ind i situationen.

Der ankommer 3 falckeddere efter ca 7-8 minutter, de foretager nogle indledende manøvrer, men de finder hurtigt ud af, at Rikke`s vejrtrækning ikke er god nok, og da de ikke kan få hende stabiliseret tilfredsstillende, ringer de efter en lægeambulance, den ankommer ret hurtigt, med 3 mand, så lige pludselig er der 6 falckreddere i stuen, som dels pusler om Rikke og dels stiller mig nogle spørgsmål, situationen er hele tiden meget anspændt fordi at Rikke`s vejrtrækning ikke stabiliserer sig, og det er meget ubehageligt at opleve fordi man hele tiden er bange for at den stopper.

Lægen vælger derfor at intuberer Rikke, for at sikre at Rikke kan få det ilt hun har behov for, derefter får de lagt Rikke op på en transportbårer, og efter at have arbejdet i ca. 20 minutter med Rikke er de endelig klar til at bærer hende ned i ambulancen, og kører hende på rigshospitalets traumecenter.

Ligesom ambulancen er kørt afsted med Rikke, ringer Finn og spørger hvor langt de er nået med Rikke, jeg fortæller at de lige er kørt afsted med hende, Finn fortæller at han allerede står inde på traumecenteret.

Bagefter er der bare helt tomt i lejligheden, kun Guller og jeg er tilbage, en underlig stilhed, Guller begynder at rydde op efter falckredderne, der ligger lidt affald og en enkelt kanyle, jeg hjælper til med at rydde op, og efter kort tid er vi færdige og sætter os ned, og snakker lidt, jeg bliver ked af det, og bange for at miste Rikke, og tænker hvorfor fanden det hele tiden skal gå ud over hende, ja man bliver sgu` også vred, og tænker alle mulige mærkelige tanker, jeg spørger Guller om Tilde må overnatte hos hende, og det er selvfølgelig helt iorden.

Jeg får noget tøj på, og så er jeg på vej ud på Rigshospitalet, i bilen bliver jeg igen meget ked af det, bange for at miste, bange for om Rikke har taget yderligere skade, bange for hvad jeg får at vide når jeg når frem til hospitalet. Da jeg ankommer til traumecenteret står Finn på gangen og tager imod, vi går ind i det rum hvor patienterne bliver taget imod, Rikke ligger på noget der mest af alt ligner et stål bord, og det vrimler med mennesker omkring hende, Rikke er ikke ved bevidsthed.

Kort tid efter ankommer Britta ( Rikke`s kusine ) til traumecenteret.

Efter et stykke tid kommer der en neurokirurg der hedder Bo Jespersen, han fortæller at Rikke er blevet MR scannet og at hun har en mindre blødning i hjernen, han forklarer at det ser ud som om at det er hendes tumor der har blødt, og dermed skabt det overtryk der har udløst anfaldet, han fortæller videre at han vil dræne Rikke`s hjerne, for det blod der er løbet ud, så hun kan komme af med overtrykket, og derefter indoperere en trykmåler for at holde øje med, om trykket stiger igen, et indgreb der inden for neurokirurgi er forholdsvis simpelt.

Da Aage ankommer er Rikke på operationsbordet, han bliver sat ind i situationen, og er naturligvis meget meget ked af det.

Efter operationen kommer Rikke op på neurokirurgisk intensiv afdeling på 9. Sal, og bliver lagt i respirator, vi får besked om at operationen er forløbet som den skulle, og at de forventer at Rikke er ude af respiratoren efter højst et par døgn.

Vi får lov til at gå ind til Rikke og kysse og røre hende, og det er dejligt, hun er på trods af det hele, smuk som hun plejer, vi siger godnat til hende, og tager afsked, og kl. ca. 01.00 er jeg hjemme igen.
















Klik her for at få dit eget GoMINIsite